Hvad Får En Kunstner På Spotify?

John Tekeridis, Pexels

Spotify er udiskutabelt en fantastisk tjeneste for alle os, der elsker at lytte til musik. Hvis man ikke ønsker at betale noget, så kan man stadig få lov at lytte lige så tosset man vil, dog med lidt indskrænket frihed og nogle reklamer i ny og næ. Betaler man, så får man komplet frihed og bliver helt fri for reklamer. 

Men hvordan forholder det sig med kunstnerne? Hvor meget får de egentlig for at vi kan høre deres sange lige så meget som vi vil? Det spørgsmål vil vi forsøge at afdække i denne artikel. 

Hvad får en kunstner på Spotify? Der findes ikke et officielt og endegyldigt svar på, hvor meget Spotify betaler kunstnerne. De fleste kilder peger dog på, at kunstnerne cirka får et beløb, der ligger på omkring 3,2 øre pr. afspilning. Man skal altså have rigtig mange afspilninger for at tjene en anstændig hyre. 

Spotify har i løbet af årene også modtaget en del kritik for deres betaling af kunstnerne. Især de lidt mindre, nationale kunstnere, har meget svært ved at få en ordentlig betaling for deres musik gennem streaming. 

Da der ikke længere bliver solgt plader eller cd’er, så er der kun streaming tilbage, samt koncerter. Derfor skal mange af de mindre kunstnere spille rigtig mange koncerter hvert år for at opretholde en bare nogenlunde indtjening.